Skip to main content

Fyr Op For Fællesskab

26. november 2024

Den 31. oktober afsluttede vi vores store 3-årige udviklingsprojekt ”Fyr Op For Fællesskab”. Igennem 3 år har vi udviklet gruppetilbud til drenge mellem 6-15 år, der har svært ved at komme i skole – og deres forældre. Det er således blevet til 10 parallelle gruppeforløb for drenge og forældre, hvor gruppetilbuddet løbende er blevet tilrettet og videreudviklet på baggrund af det erfaringsbaserede tilbageløb, der løbende er blevet indhentet fra både deltagere, gruppeledere og evaluator fra Via University College.

Projektet har vist gode og positive resultater for både drenge og forældres trivsel. Derfor er vi også meget glade og taknemmelig for, at Silkeborg Kommunes Skoleafdeling, som også har været en vigtig samarbejdspartner ind i projektet, har bevilget midler til at vi kan forankre tilbuddet med to parallelle gruppeforløb om året for drenge og forældre.

Til projektet er der udviklet og udarbejdet flere materialer med henblik på videndeling med andre selvhjælpsorganisationer og aktører der ønsker at arbejde med målgruppen. VIA University College har været ekstern evaluator på projektet og har udarbejdet en evalueringsrapport. Der er også lavet en podcast i 6 dele, hvor evaluator Githa Herlev Rasmussen interviewer projektleder Tais Nøhr Larsen om de valg og beslutninger der er taget undervejs i projektet. Sidst er der også udarbejdet en pjece til skoler og forældre.

Alle materialer kan findes på Selvhjælp Silkeborgs hjemmeside her:  https://2026.selvhjaelpsilkeborg.dk/om-os/projekter/fyr-op-for-faellesskab

 

Andre nyheder

Oprettet: 9. september 2026
Årets sommerfest! Vi har holdt en rigtig dejlig sommerfest med alle vores skønne frivillige gruppeledere! - billedet taler vidst for sig selv Hver…
Oprettet: 9. september 2026
I Selvhjælp Silkeborg har vi et tilbud ’Piger i nye fællesskaber’, som består af to parallelle gruppeforløb – ét for piger og ét for deres forældre. …
Oprettet: 9. september 2026
Mit navn er Lise Rønde Nielsen. Efter 42 år som aktiv sygeplejerske er jeg blevet pensioneret. Tiden efter arbejdslivet skal bruges til andre spænd…
Oprettet: 9. september 2026
Det seneste år har vi gennemført seks Frirum-forløb på SOSU Østjylland, College360 Erhvervsuddannelserne og College360 Handelsgymnasiet & Teknisk…
Oprettet: 18. august 2026
Når årets Tangesø Festival løber af stablen, handler det ikke kun om musik, fællesskab og gode oplevelser. Festivalen ønsker også at gøre en forskel…
Oprettet: 17. juni 2026
Den 14. april 2026 afholdt Selvhjælp Silkeborg årets generalforsamling.  Vi fik sammensat den nye bestyrelse, som efterfølgende konstituerede sig sål…
Oprettet: 17. juni 2026
Det kommende introkursus finder sted torsdag den 20. august, 27. august og 3. september 2026. Kurset afholdes i vores lokaler på Estrupsgade 4, 2. sa…
Oprettet: 17. juni 2026
Vi er så langt i vores projekt for piger i mistrivsel og/eller skolefravær – og deres forældre, at vi har opstartet og afsluttet det første gruppefor…