Skip to main content

Selvhjælpsgrupper – Udendørs



Under covid19-krisen så vi nye, udendørs fællesskaber forme sig, da mange søgte ud i naturen, og herved det udendørs rum, for at kunne mødes under sikre rammer. Dette har været en stor inspiration for projektets tilblivelse, ligesom megen forskning understreger de gavnlige effekter på både fysisk og mental sundhed i at mødes udenfor. Derfor har vi i Nye Rum for Fællesskaber afprøvet tre forskellige udendørs gruppetilbud, som du kan læse om her.


Hvor


Det var vigtigt for os, at rammen og formen for selvhjælp blev fastholdt, og derfor er konceptet udviklet omkring bålet, så samtalestrukturen med gruppen i fokus kan fastholdes. 

Læs mere

Vi har derfor opsøgt uderum med overdækkede bålhytter, så det var muligt at mødes i det udendørs rum, uanset vejret. Silkeborg Ungdomsskole har en bålhytte der kan bookes, hvortil der også hører bålgrej, brænde, tæpper og toiletfaciliteter til. Dette var helt optimalt, da det gav mulighed for at lave mad, uden at de frivillige selv skulle slæbe både pander og gryder med til formålet. Vi har også lånt Silkeborg Højskoles bålhytte. Dette var en smuk og naturskøn placering, samtidig med at der også var toiletfaciliteter. Den sidste udendørs gruppe foregik i Kjellerup, hvor vi fik mulighed for at låne Trekløverskolens bålhytte. Denne placering var ikke optimal, da den lå helt tæt på skolen, og derfor ikke særlig privat – blandt andet fordi et andet ungetilbud fandt sted på skolen samtidigt. Deltagerne var trods dette, glade for det udendørs rum, men oplevede det forstyrrende, at der gik mange forbi.


Hvorfor


Mødets placering udendørs var ikke ligegyldigt for hverken deltagere eller de frivillige. Der var generelt meget positive udtalelser.

Læs mere

I den indledende fase af projektet lavede vi desuden både spørgeskema og fokusgruppe interviews indenfor hver målgruppe, hvor det blev tydeligt, at mange aktivt brugte naturen. Især til fokusgruppe interviewet med sorgramte voksne var det gennemgående hos alle deltagere, at naturen havde en særlig positiv effekt - også i de allersværeste stunder.

“Det var netop den friske luft, der var tiltrækkende. Når man sidder indenfor, kan det let føles meget trykkende – både for hovedet og følelserne”
- Deltager i sorggruppe

Det udendørs rum blev italesat som levende, dynamisk og uhøjtideligt, ligesom det blev nævnt, at stille perioder med refleksion ikke blev akavede udendørs. For mange af deltagerne, og en af de frivillige, var udendørsplaceringen selve grunden til indgå i gruppen.

 “Det er frit og føles ikke så formelt, når man ikke man skal sidde i en rundkreds og snakke om, hvordan man har det – og så er der ikke 87 øjne, der sidder og kigger på én. Det gør det lettere at være i sine følelser" -Deltager i gruppe for unge i mistrivsel

Udendørs-formen har været en stor succes, da alle deltagerne har været meget glade for udendørsrummet. Vi har også rekrutteret nye frivillige gruppeledere på baggrund af, at de ønsker at være udendørs gruppeledere. Derfor har uderummet også været med til at åbne for nye typer af frivillige, der søger at blive frivillige gruppeledere.

Vi har på baggrund af de gode evalueringsresultater fra både deltagere og frivillige valgt at forankre tilbuddet om udendørs grupper i vores drift. I første omgang for målgruppen Unge i mistrivsel 16-25 år, med målet om at udbrede konceptet til flere målgrupper.


Hvem


Vi valgte at afprøve det udendørs rum på tre forskellige målgrupper.

1. ”Find din vej” – unge i mistrivsel, Silkeborg.

Målgruppen var unge, der følte sig ramt af stress, angst, depression eller ikke at føle sig gode nok.

Gruppen mødtes udendørs ved Silkeborg Ungdomsskole nye bålhytte. Gruppen havde ni tilmeldte deltagere ved opstart. To deltagere mødte aldrig op, trods ønske om at deltage – en deltog to gange, men forsætte ikke efterfølgende. Seks deltagere fuldførte hele gruppeforløbet. I denne udendørsgruppe for unge gjorde man meget ud af at inddrage naturen.


“Vi har brugt naturen og dens ressourcer aktivt. Fx ved at deltagerne skulle finde noget, der symboliserede, hvor de så sig selv nu, og hvor de så sig selv i fremtiden. Der var der en, der tog en tør kogle som nutid og en smuk blomst som fremtiden. Det var meget stærkt. En anden tog en kogle og sagde, at alle dutterne skulle symbolisere alle de venner, vedkommende ville få i fremtiden”
- Frivillig

De frivillige indtog virkelig uderummet, og der blev både lavet mad over bål, såvel som at de inddrog øvelser i faciliteringen, hvor uderummet kom i spil. Gruppen og udendørs formen var i det hele taget en stor succes og alle deltagerne var meget glade for gruppen, udendørsrummet og de frivillige.

2. ”Find din vej” – unge i mistrivsel i Kjellerup (Oplandsby)

På baggrund af erfaringerne med ovenstående gruppe valgte vi at afprøve konceptet igen – denne gang i Kjellerup, en mindre by i det nordlige Silkeborg, hvor der er meget dårlige, offentlige forbindelser til Silkeborg Midtby – samt meget få tilbud til unge i aldersgruppen 16-25, udover sport/spejder/aktiviteter i kirken. Det viste sig langt sværere at rekruttere til gruppen, bl.a. på grund af byens mindre størrelse, og generelle udfordringer med ungerekruttering.

Kjellerup er en såkaldt centerby for andre mindre byer i området, hvor vi også havde håbet af kunne rekruttere for, men i realiteten var der – uden adgang til bil - ligeså lang transporttid til Kjellerup, som indtil Silkeborg, og derfor mindre aktraktivt end håbet for potentielle deltagere. Samtidigt skulle gruppen også starte i mørke/kulde, hvor den anden kørte i sommerperioden. Trods dette fik gruppen seks tilmeldte og blev startet med seks deltagere.

Gruppen mødes ved bålhytten på Trekløverskolen i Kjellerup. Én tilmeldt mødte aldrig op, da en lidt senere end planlagt opstart betød, at vedkommende flyttede til Fyn lige da gruppen startede. De andre fem mødte op. Fremmøde var i perioder ustabilt grundet deltagernes situationer – de var generelt hårdt ramt på det psykiske, og flere sygemeldte/i behandling i psykiatrien. De udtrykte dog, at de var glade for tilbuddet, og også for at gruppen mødes udendørs, hvilket bl.a. var det der havde tiltrukket nogle af de unge.

“Jeg kan mærke en forskel, når jeg går herfra. Faktisk ret meget. Hvis jeg havde taget hjem, havde jeg bare ligget i min seng med min telefon. Det giver lidt mere ro i hovedet at komme herud, synes jeg. Også i forhold til, hvis man sidder indenfor”
- Deltager i gruppe for unge i mistrivsel

3. Sorggruppe for voksne, Silkeborg

Denne gruppe var en klassisk sorggruppe, men som vi valgte at flytte ud i det udendørs rum. Gruppen mødtes omkring bålet på udendørsområdet ved Silkeborg Højskole, som vi havde fået lov at låne, og en af gruppedeltagerne medbragte fast en termokande med the og kaffe.

Gruppen havde syv deltagere ved opstart, men oplevede desværre frafald blandt deltagere af forskellige årsager. Trods gruppens lille størrelse var de indledende erfaringer gode. Gruppen startede også da det var koldt, og endte i slut forår, hvor det var muligt at også sidde uden bål. Alle deltagerne var meget tilfredse og glade for naturen som rum, også selvom den foregik over vinteren


Hvornår


Vi har afprøvet to grupper afholdt i vinterhalvåret (den ene på vej ind foråret), ungegruppen i Kjellerup og sorggruppen for voksne, og én gruppe for unge i Silkeborg i forår/sommerhalvåret.

Læs mere

Flere af de unge fra Kjellerup og de voksne fra sorggruppen samt gruppelederne italesatte, at det faktisk var rigtig hyggeligt, selv om det var koldt at sidde sammen i mørket rundt om bålet. De mente derfor ikke, at mørket og kulden skulle afholde os fra at gentage en udegruppe i vinterhalvåret. Vi kunne dog se at rekrutteringen til udegrupper er lettere sommerhalvåret. I vinterhalvåret kan grupper sagtens køre, men deltagere og frivillige skal have ordentlig påklædning, adgang til bål og være med på, at det i perioder kan være både koldt og mørkt.


Hvordan


Lokation

Det er en stor fordel, hvis man kan finde en offentlig bålhytte, der kan bookes, så man er sikker på at have den i fred, og hvor der ikke kommer forbipasserende eller andre, der ønsker at benytte bålhytten også. Man kan med fordel afsøge om der findes aktører eller private institutioner, der er i besiddelse af en bålhytte og spørge om man kan låne denne. Det overdækkede tag på en bålhytte gør, at man ikke er afhængig af tørvejr for at gruppen kan afholdes. Derudover skal man også overveje at vælge en lokation, der er nem tilgængelig, dvs. at der kører en bus eller lign. dertil samt at man ikke skal gå alt for langt for at nå frem til bålhytten. Der skal i det hele taget være så få forhindringer for deltagernes fremmøde som muligt. Er det toiletfaciliteter og mulighed for at låne grej på lokationen er det et stort plus, men ikke nødvendigt.

Forberedelse

I de grupper, hvor man ikke har tiltænkt at lave mad eller lign., er der ikke nogen ekstra forberedelse, ud over at bålet skal tændes. I to af de afprøvede grupper afholdt udendørs, har gruppelederne eller en deltager medbragt kaffe og the, og kakao i ungegruppen. I den tredje gruppe inddrog de madlavning, såsom pandekager og snobrød. Her er det gruppeledernes opgave at medbringe de råvarer, der er tiltænkt. Lav det gerne i forvejen, så det man er sammen om i gruppen, er selve tilberedningen. En særlig opmærksomhed er brænde. Nogle steder er dette tilgængeligt, men ellers er det et vilkår for at gruppen kan afholdes, at der skaffes brænde til gruppegangene.

Facilitering


Bålhytten på Silkeborg Ungdomsskole var særlig stor, gjorde det med sin indretning og stolper muligt at lave ‘rum i rummet’. Deltagerne udtalte, at det var rart, at der var en mulighed for af at kunne trække sig fysisk væk fx ved at gå bag en stolpe, hvis emnet blev for tungt, uden at forlade rummet. Derudover brugte de to frivillige i denne gruppe aktivt de forskellige ‘rum’ på lokationen til facilitering; samtalebord, aktivitetsbord og bålområde. På den måde blev der under mødet skabt forskellige arenaer for samtalerne, hvilket også understøttede brugen af øvelser, som ofte er særlig for børne- og ungegrupper, men sjældent anvendes i voksengrupper. De frivillige var bevidste om, at de gerne ville inddrage udendørsarealet aktivt i faciliteringen og lavede bl.a. øvelser, hvor deltagerne blev bedt om at finde noget i naturen, der symboliserede deres nutid og den fremtid, de ønskede at få. De to andre udendørsgrupper var så at sige klassiske selvhjælpsgrupper, hvor man blot havde flyttet samtalen ud i bålhytten.


Gode råd


Mest til ledelsen

Vær opmærksom på, at opstarten kan kræve flere koordinatortimer end en klassisk gruppe. Dette omhandler både, at koordinator skal have tid til at finde en passende lokation, aftale lån af lokationen, inspicere lokationen sammen med gruppeledere, finde gruppeledere der ønsker at arbejde med uderummet, indkøbe grej og brænde, hvis man ønsker at inddrage madlavning i faciliteringen og grej mm. ikke findes på lokationen osv. Dette er især første gang – hvis der findes gode løsninger for fx. brænde, og deltagerne skiftes til at tage kaffe, så det fremadrettet være mindre tungt i koordinering.

Mest til koordinator

Udendørsrummet kræver mere af de frivillige, både ift. planlægning og ift. grej, der skal transporteres. Dette skal de frivillige forberedes på inden opstart. Besøg også lokationen sammen med gruppelederne, afhold evt. jeres matchmøde/planlægningsmøde med gruppelederne her.

Afklar med gruppelederne, hvilken type facilitering de ønsker sig: vil de inddrage madlavning eller ønsker de blot at flytte gruppen ud omkring bålet? Hvis de ønsker at inddrage madlavning, så afsæt 2,5 timer til afholdelse af gruppe, så er der tid til klargøring og oprydning.

Hvis gruppelederne ønsker at lave mad, skal du også finde ud af om det kan lade sig gøre at låne bålgrej eller om det skal indkøbes – og hvis grej skal indkøbes, hvor kan det i så fald opbevares?

Mest til gruppeledere

Besøg altid lokationen inden gruppeopstart. Lav evt. jeres første planlægningsmøde på lokationen, hvor I som minimum planlægger første gang.

Hvis I afholder opstartssamtaler med deltagerne, så planlæg at afholde dem ved lokationen. Det giver deltagerne en tryghed første mødegang i gruppen, at de har været der før.  Brug første gang i mødes i gruppen til at sætte rammen, hvor deltagerne ikke skal deltage i noget andet end deltage i samtalen. De følgende gange kan I inddrage deltagerne aktivt i klargøring af bål eller lign. I kan fx invitere til at man kommer lidt før og hjælper med at tænde bål.

I ungegruppen i Silkeborg aftalte gruppelederne fx at man mødtes på parkeringspladsen, og så hjalp alle med at bære tingene op til bålhytten. Det gav noget ejerskab til gruppen, at deltagerne bidrog fra starten. Hvis der ikke er mulighed for at låne bålgrej til madlavning på lokationen, skal I selv medbringe dette. Hvis I ønsker at facilitere en klassisk selvhjælpsgruppe udendørs, uden madlavning, så er det jeres ansvar at medbringe kaffe og the, medmindre andet aftales med deltagerne.  

 

Grejliste
  • Bålpander og spatler, kopper, ting til opvask
  • Genanvendelige plastiktallerkner
  • Popcorn-net
  • Snobrødspind
  • Evt. Tæpper, festivalstole og pandelamper

Opsamling


Vil man starte et udendørsforløb, bør man gøre sig tanker om, hvornår på året disse skal ligge. De grupper, som forløb fra forår til efterår, blev gennemført uden problemer, hvorimod gruppen, som startede op i november, var udfordret på rekrutteringen pga. mørket og kulden. Der kan også være begrænsninger ved uderummet for nogle målgrupper, fx i de tilfælde, hvor man er gangbesværet og skal bevæge sig et stykke fra en parkeringsplads i mørke, hvis man påvirkes meget af at sidde i længere tid, mens det bliver koldt, eller man er udfordret af at sidde i nærheden af røg.

Læs mere

Udendørs grupper fungerer bedst, hvis de frivillige i forvejen er glade for at bruge naturen, og som minimum føler sig sikre i at kunne tænde bål uden problemer. Derudover, så er erfaringen, at det udendørs rum både fungerer, når man blot rykker samtalen ud omkring bålet og medbringer en termokande, men også giver muligheder grupper, hvor gruppelederne ønsker aktivt at inddrage uderummet i faciliteringen, fx. ved særlige udendørs øvelser eller madlavning over bål. Grundlæggende har vi haft stor tilslutning og meget positive tilbagemeldinger fra både deltagere og frivillige, såvel som at flere deltagere har udtrykt, at de kun har tilmeldt sig en gruppe, netop fordi den var udendørs. Dermed understøttes den oprindelige tanke med, at nye rum kan åbne for flere deltagere, der ikke normalt ville deltage i en selvhjælpsgruppe.


Hvis du har lyst til at læse dybere ind i evalueringen af de afprøvede udendørs selvhjælpsgrupper kan du downloade evalueringsrapporten fra Via University College her på siden.