Mød Bodil og Karen Marie som har været gruppeledere i Selvhjælp Silkeborg i mange år. De er ét af vores faste makkerpar og har efterhånden en del Unge- og Børnegrupper på deres frivillig-CV.
Læs fortællingerne om deres virke i foreningen herunder:

Bodil fortæller: Jeg er 73 år, og har hele mit arbejdsliv beskæftiget mig med børn og unge, og været optaget af de muligheder og begrænsninger, vore børn og familier har i samfundet.

Min vej ind i Selvhjælp Silkeborg begyndte i 2001. På det tidspunkt var min mand lige død, og jeg startede i en sorggruppe, med 5 andre kvinder, hvor den yngste var sidst i 30’erne og den ældste i begyndelsen af 50’erne.

Vi mødtes gennem et år hver 14 dag på Marienlund Plejecenter, sammen med en gruppeleder. Det var en fantastisk oplevelse at komme i gruppen og erfare, at sådan som jeg havde det, kunne jeg genkende i de andres beretninger, og følelsen af, at være helt alene i verden, kunne jeg dele med andre, og vi kunne udholde at være i sorgen sammen.

Da året var gået, fortsatte vi med at mødes, men hurtigt holdt den ene op, og vi er stadig 5, der ses, rejser, fester og tager i sommerhus sammen.

Da jeg i 2016 blev pensioneret, havde jeg læst om Trivselsgrupperne, og var straks klar over, at her skulle jeg være frivillig. Både fordi, jeg selv havde oplevet værdien i en selvhjælpsgruppe, men også fordi, jeg gennem mit privat- og arbejdsliv havde erfaret, hvor få hjælpemuligheder, der er til børn i sorg eller krise. For her kan Trivselsgrupperne noget helt særligt, hvilket vi, Karen Marie og jeg oplever, hver gang vi har et gruppeforløb. Som regel går vi hjem i godt humør og glæder os til næste møde med børnene.

Karen Marie Møller, socialrådgiver på 71 år fortæller:

Jeg har været med i Selvhjælp i 8 år, og haft mange børne- og ungegrupper, altid med Bodil Rønne som makker.

1. Da jeg i slutningen af 2014 gik på efterløn, havde jeg en ide om, at jeg ville bruge tid på frivilligt arbejde med ældre mennesker, stort set den eneste gruppe, jeg aldrig havde beskæftiget mig med, hverken arbejdsmæssigt eller socialpolitisk. Imidlertid faldt jeg over en video i Selvhjælp om en børnegruppe. Det gjorde et meget stort indtryk på mig: at opleve den glæde børnene gav udtryk for, og den betydning deltagelsen havde. Jeg har i en del år arbejdet i kommunens familieafdeling, og synes jeg trængte til at tage afsked med de mange alvorlige børne- og familieproblematikker, som godt kan slide. Men arbejdet under selvhjælpsprincipperne gav mig energi til at fortsætte med at arbejde med børn, denne gang fri for sagsbunker, journalnotater og paragraffer.

2. Jeg er optaget af, hvordan vi får den enkelte ”frem” i gruppen, får opmuntret til at turde sætte ord på tanker og følelser, og vigtigst: få gruppen til at se og forholde sig til hinanden. I stort set alle grupper oplever vi, at nogle er rigtig gode til at blive set og hørt, andre har svært ved det, ligesom i de sammenhænge de kommer fra, og netop det vi gerne vil ændre på.

3. I en af vores første grupper, havde vi en dreng på en 14-15 år, som havde lidt en rolle som klovn, som havde svært ved at bidrage til snakken, som undertiden virkede lidt lad og uinteresseret, og vi snakkede om, at han vist ikke fik så meget ud af gruppen. En dag var han 3 kvarter forsinket, og han kom løbende, svedende og forpustet ind: shit jeg havde helt glemt trivselsgruppen, jeg sag sgu bare på Mc D.! Da forstod vi, hvad gruppen betød for ham.