Skip to main content

Vi har brug for flere frivillige gruppeledere i Selvhjælp Silkeborg

31. maj 2023

Vi har igangsat en kampagne for at tiltrække flere gode folk, som vil give en frivillig hånd i foreningen.
Og hermed beder vi alle JER som allerede er frivillige hos os, er medlemmer eller blot interesserede i foreningen om at hjælpe os😊
 
Helt konkret beder vi om at du kigger dig omkring i dit netværk og tænker over, hvem du kan prikke venligt på skulderen og sige: ’Du skulle tage at blive frivillig gruppeleder i Selvhjælp Silkeborg – det tror jeg du vil være god til!’
 
Vi har gruppeledere i alle aldre fra 25 år til godt over 70 år. Der er ingen krav om en særlig uddannelse eller erfaring. Vores frivilliges baggrunde er mange forskellige lige fra psykolog, pædagog, lærer, kontoruddannet, fysioterapeut, personaleleder, kok, gymnasielærer over skoleleder til selvstændig og soldat.
En stor, dejlig og broget flok af mennesker med hjertet på rette sted og lyst til at gøre en frivillig indsats.

Det er vigtigt at sige, at man ikke forpligter sig til mere, end man har tid og lyst til.

Du kan opfordre din ’kandidat’ til at se nogle små film vi har lagt på Facebook, hvor nogle af vores frivillige – som f.eks. Annette og Evas film https://youtu.be/nNC5fuz6M_A – her fortæller de om deres vej ind i Selvhjælp Silkeborg, og hvorfor de er frivillige. 

Derudover er interesserede meget velkomne til at komme til et uforpligtende og gratis infomøde - Tilmelding kan ske her.

Og vi afholder desuden vores næste introkursus i august - helt præcist onsdag den 16. aug., den 23. aug. og den 30. aug. kl.16.30-20.
Du kan tilmelde dig her - bliv frivillig

 

Andre nyheder

Oprettet: 2. april 2025
Det kommende introkursus finder sted den 27. maj, 3. juni og 10. juni. Kurset afholdes i vores lokaler i Estrupsgade 4, 2. sal, fra kl. 16.30-20.00…
Oprettet: 2. april 2025
Man kan blive helt forpustet! Hvad der skete i Selvhjælp Silkeborg i 2024, er jo ingen nyhed, men når man ser det fremstillet i årsberetningen, som…
Oprettet: 31. marts 2025
Da en veninde for et års tid siden prikkede til mig og spurgte, om jeg ikke skulle være frivillig hos Selvhjælp Silkeborg, måtte jeg med skam indrømm…
Oprettet: 31. marts 2025
Hvordan kan et godt samarbejde på tværs af civilsamfund og offentlige institutioner se ud? Sådan, helt konkret altså? Det forsøgte vi at give et bud…
Oprettet: 31. marts 2025
På en solbeskinnet lørdag i marts fik vores formand gennem 8 år – Elin Sonne – overrakt årets Serapionspris af borgmester Helle Gade ved en fin og st…
Oprettet: 18. marts 2025
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Selvhjælp Silkeborg, som afholdes torsdag den 10. april 2025 kl.19.00-21.00 i Estrupsgade 4, 2. sal…
Oprettet: 3. februar 2025
I Selvhjælp Silkeborg skaber vi ikke kun stærke samtaler i vores grupper – vi sørger også for gode oplevelser og fællesskab blandt vores frivillige…
Oprettet: 3. februar 2025
Som noget nyt tilbyder vi nu en gruppe til mennesker, som døjer med følgerne af hjernerystelse. Det er vores praktikant Marie Blæsild, der har taget…