Jeg hedder Ingrid Rønne, og jeg har, siden jeg for 10 år siden forlod arbejdsmarkedet, været frivillig i Selvhjælp Silkeborg.

Fra første møde med foreningen har jeg oplevet mig meget velkommen, og det tog ikke lang tid, før foreningen i al venskabelighed døbte mig ”blandemaskinen”. Jeg har ganske rigtigt haft fingre i utroligt mange opgaver, hvilket har givet mig en god forståelse for Selvhjælp Silkeborg og hele selvhjælpstanken, som bygger på de bærende værdier: Frivillighed, Gensidighed, Ligeværdighed, Medmenneskelighed, Fortrolighed og Tilgængelighed.

Gennem årene har jeg heldigvis også lært mange dedikerede frivillige at kende, vi mødes fortsat, og vi har det sjovt med hinanden. Det har vi også på kontoret, hvor jeg har en frivilligdag, og hvor jeg sammen med de ansatte oplever stor seriøsitet med og ligeværdighed i at løse opgaverne.

Det, der har gjort og fortsat gør størst indtryk på mig, er, når jeg sammen med en makker, er gruppeleder. Her kommer medmennesker, der bøvler med en svær livssituation, som de gerne vil dele med andre med samme udfordringer. Disse mennesker har en tillid til, at ved at åbne sig kan man hjælpe hinanden, bl.a. ved blot at lytte, at stille vanskelige spørgsmål, grine og græde. Den tillid og fortrolighed gør et stort indtryk på mig. Jeg lærer nyt hver gang. Og jeg bliver så glad, når en gruppedeltager efter første gruppemøde siger: Åh, tak for i aften – det her skulle jeg have gjort for længe siden.

Hvis ikke det sådan kan læses mellem linierne, så siger jeg det lige helt tydeligt: Jeg er vild med at være frivillig, du skulle tage at prøve det, og jeg er vild med Selvhjælp Silkeborg og alt det, den forening har at byde på.