Skip to main content

Hvem synes du skal modtage den nye Selvhjælpspris?

30. januar 2025

Bestyrelsen har – som noget helt nyt – besluttet at indstifte en Selvhjælpspris, som skal uddeles en gang årligt. Første gang på generalforsamlingen d. 10. april i år. Prisen skal hylde et menneske i foreningen, der i særlig grad lever og udstråler foreningens værdier: Gensidighed, medmenneskelighed og ligeværdighed.

Med prisen ønsker vi at fremme værdierne ved at anerkende dem, der gør en mærkbar forskel i foreningen ved at være værdibærere, der inspirerer os andre, og som bidrager til fællesskabet på en helt særlig måde.

Modtager af prisen kan være frivillig i foreningen, ansat gruppeleder eller ansat på kontoret.

Udover anerkendelse består prisen af et nummereret og signeret litografi af Maja Lise Engelhardt skænket af Galerie Moderne Silkeborg. 

DU kan hjælpe os med at finde den helt rigtige modtager af prisen hvis du er:

  • medlem af Selvhjælp Silkeborg
  • deltager i et gruppeforløb hos os
  • frivillig i foreningen
  • ansat gruppeleder
  • ansat på kontoret

 Det sker ved at udfylde skemaet, som du finder ved at følge dette link: Indstillingsformular senest d. 20. februar.

Årets modtager af Frivilligprisen udvælges blandt de indstillede personer af et udvalg under bestyrelsen.

Andre nyheder

Oprettet: 2. april 2025
Det kommende introkursus finder sted den 27. maj, 3. juni og 10. juni. Kurset afholdes i vores lokaler i Estrupsgade 4, 2. sal, fra kl. 16.30-20.00…
Oprettet: 2. april 2025
Man kan blive helt forpustet! Hvad der skete i Selvhjælp Silkeborg i 2024, er jo ingen nyhed, men når man ser det fremstillet i årsberetningen, som…
Oprettet: 31. marts 2025
Da en veninde for et års tid siden prikkede til mig og spurgte, om jeg ikke skulle være frivillig hos Selvhjælp Silkeborg, måtte jeg med skam indrømm…
Oprettet: 31. marts 2025
Hvordan kan et godt samarbejde på tværs af civilsamfund og offentlige institutioner se ud? Sådan, helt konkret altså? Det forsøgte vi at give et bud…
Oprettet: 31. marts 2025
På en solbeskinnet lørdag i marts fik vores formand gennem 8 år – Elin Sonne – overrakt årets Serapionspris af borgmester Helle Gade ved en fin og st…
Oprettet: 18. marts 2025
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Selvhjælp Silkeborg, som afholdes torsdag den 10. april 2025 kl.19.00-21.00 i Estrupsgade 4, 2. sal…
Oprettet: 3. februar 2025
I Selvhjælp Silkeborg skaber vi ikke kun stærke samtaler i vores grupper – vi sørger også for gode oplevelser og fællesskab blandt vores frivillige…
Oprettet: 3. februar 2025
Som noget nyt tilbyder vi nu en gruppe til mennesker, som døjer med følgerne af hjernerystelse. Det er vores praktikant Marie Blæsild, der har taget…