![](/templates/yootheme/cache/2c/frivillige-2cd5896b.jpeg)
Nyt introkursus i januar for kommende gruppeledere
I Selvhjælp Silkeborg afholder vi løbende introkurser for nye frivillige - Som frivillig hos Selvhjælp Silkeborg bliver du en del af vores dedikerede frivillige, som gør en forskel i vores selvhjælpsgrupper. Så hvis du ønsker at hjælpe mennesker i svære livssituationer, så bliv frivillig hos os!
Introkurset består af to aftener med grundlæggende introduktion og en tredje aften med fokus på børne- og ungeområdet. Denne ekstra aften byder på vores 'dåseåbnere' – små øvelser designet til at bryde isen og skabe en tryg atmosfære, som også kan anvendes i grupper med voksne.
Det kommende introkursus finder sted den 16. januar, 23. januar og 30. januar 2025. Kurset afholdes i vores lokaler på Estrupsgade 4, 2. sal, fra kl. 16.30-20.00. Vi serverer lidt mad og drikke, og vi glæder os meget til at se nye ansigter og skabe endnu et stærkt hold af gruppeledere.
Ring eller skriv til os, hvis du har lyst til at være frivillig hos os.